Mindfulness med børn


En mulighed for indre ro, bedre koncentrationsevne, større selvindsigt og selvregulering.

Se her en dejlig lille film “Healthy habits of mind” fra Mindful Schools.

Vi kommer nemt til at undervurdere hvor stresset den nutidige barndom kan være. Mange børn lever med store bekymringer omhandlende deres familier, kammerater og fremtiden. Stress er ikke forbeholdt voksne, – rigtig mange børn udviser stresssymptomer såsom hovedpine, ondt i maven, koncentrationsbesvær, søvnproblemer, m.m.
Mindfulness hjælper børn med at sætte deres problemer i perspektiv, ved at tilbyde dem en større forståelse af, hvad der foregår i deres indre og ydre verden. Børn kan gennem mindfulness træningen lære at trøste og berolige sig selv, at øge opmærksomheden på deres oplevelser og at bringe en reflektiv kvalitet ind i deres handlinger og i deres forhold til andre.

Flere udenlandske undersøgelser viser at børns eksekutive funktioner forbedres, deres empati øges og deres selvregulering styrkes.

Klik på nedenstående link for at se et lille indslag fra DR Ultra fra en af mine sessions med børn:

http://www.dr.dk/Ultra/ultranyt/Wauw/Artikler/2014/Januar_14/20140122160907.htm

Hverdage for de fleste børn repræsenterer:

  • Et alt for travlt program
  • Pres i forhold til at præstere
  • For meget TV/mobil/computer
  • Mangel på ansigt til ansigt
  • Tiltagende angst og depressioner
  • En hjerne, der er konstant i “kamp eller flugt” tilstand

Resultat

  • Nedsat indlæringsevne
  • Opmærksomhedsproblemer
  • Impulsiv adfærd
  • Øget risiko for depressioner og angst
  • Søvnproblemer
  • Manglende sociale kompetencer
Image

Mindfulness kan hjælpe børn med at udvikle:

  • Øget stimulering i frontallapperne
  • Bedre fokusering og koncentration
  • Medfølelse
  • Roligere adfærd
  • Forståelse for hvordan deres hjerne

Resultat

  • Større selvbevidsthed
  • Bedre respons på svære følelser
  • Øget empati og forståelse for andre
  • Bedre til konfliktløsning
  • Gladere, sundere børn som er parate til at lære
Image